Hvordan arbejde med ADHD, angst, autisme eller general mistrivsel?
Jeg tager afsæt i den kognitive grundforståelse, som er en psykologisk tilgang, der fokuserer på, hvordan menneskers tanker påvirker deres følelser og adfærd. Metoden bygger på idéen om, at det ikke er situationen i sig selv, der skaber problemer, men hvordan vi fortolker og tænker om situationen.
I samtalerne med børn og unge er det vigtigt for mig ikke at placere dem i faste kasser eller følge én bestemt metode slavisk. Derfor tilpasses samtalerne individuelt. Nogle har mest brug for en "ventil" til at tale frit og få afløb for tanker og følelser. For andre handler det mere om at få nye perspektiver på livet og konkrete værktøjer til at håndtere deres udfordringer.
Afhængigt af behovet bruger jeg metoder som:
-
Coachende og nysgerrige spørgsmål
-
Den kognitive diamant
-
Omstrukturering af negative tanker
-
Eksponering (ofte i forbindelse med angst)
-
Genkendelse og regulering af følelser
Mindfulness
Formålet er altid at styrke den unges trivsel og evne til at navigere i sit eget liv – på egne præmisser.