Om mig

Mit navn er Maria Vasquez Grube. Jeg er 49 år og bor i Frederikssund med min mand og to børn. 

Jeg er uddannet ungecoach hos Generator og har min egen praksis i Frederikssund. Samtidig arbejder jeg som gymnasielærer, og har gjort det i mange år – så jeg kender de unges hverdag indefra og ser hvordan skoledag, præstationspres, sociale relationer og selvbillede kan fylde alt.

Som coach arbejder jeg med unge, der oplever mistrivsel - blandt andet i form af mange bekymringer, tankemylder, angst, ADHD, autisme, OCD, selvskade, spiseproblematikker og andre følelsesmæssige udfordringer. 

Jeg tror på at alle unge har ressourcerne i sig til at skabe forandring – men at det nogle gange kræver støtte og vejledning for at finde vej. Mit mål er at møde den enkelte, dér hvor de er, og styrke dem i at udvikle deres egne redskaber til at håndtere livet – i et tempo og på en måde, der giver mening for dem.


Et trygt sted at tale om det, der er svært 

Det kan være svært at finde den rigtige hjælp, når man ikke har det godt – og det kan føles endnu sværere at række ud. Men når du kommer hos mig, er det vigtigste, at du føler dig tryg og bliver lyttet til.

Jeg vil gerne lære dig at kende og forstå, hvordan du har det. Sammen finder vi ud af, hvad du har brug for, og hvordan du selv kan begynde at håndtere de ting, der fylder for dig lige nu.

Mit mål er, at du går herfra med mere ro, styrke og mod til at klare det, der kommer.